GUIDE TIL VORES bookingsystem
Bygget på grundprincippet om, at det skal være fair, intuitivt og overskueligt, har vi udarbejdet et unikt bookingsystem, som sikrer let adgang til boligerne, når det passer dig.
Året er delt op i uger, som hver koster et antal point. Prisen, altså antallet af point, varierer alt efter hvilken uge, der er tale om. Det vil sige, at attraktive uger, fx påske-, sommer-, og efterårsferie koster lidt flere point end mindre attraktive uger. Point bliver frigivet af to omgange årligt. Første gang i januar og anden gang i september. For at sikre en udramatisk og rolig fordeling af ugerne, frigives pointene via et “trappesystem” af tre omgange. Vi giver point per respektive andel, så en ejer naturligvis får lige så mange point som man er berettiget til afhængig af hvor mange andele man ejer.


Pointsystem der giver jer 12 point eller minimum 6 uger i boligen om året.
Pointværdierne for hver sæson er som følger:
16 højsæsonuger (3 point per uge)
16 mellemsæsonuger (2 point per uge)
20 uger i lavsæsonen (1 point per uge)
Du booker boligen via vores elektroniske bookingsystem.
Her reserverer du boligen i de uger, du gerne vil have og
betaler med point. Hver ejer får to gange om året et antal point, som er øremærket til det kommende år. Det er ikke muligt at booke længere frem i tiden end 1 år af gangen. Man kan selvfølgelig altid tale med sine medejere og høre omkring forskellige uger/datoer er ledige.
Vi ønsker, at boligerne bruges så meget som muligt, og derfor har vi også lavet en last-minute-reservation. Hvis man ser, at boligen er ledig fire uger før, man ønsker at benytte den, er det halv ”pris” i point. Hvis boligen er ledig ugen inden man ønsker den, så kan den bookes gratis. Altså, selvom man ikke har flere point.

Pointfordeling sker 2 gange årligt
Point bliver frigivet af to omgange årligt.
Første gang i januar og anden gang i september.
For at sikre en udramatisk og rolig fordeling af ugerne, frigives pointene via et “trappesystem” af tre omgange. Det ser således ud:
Første booking (6 point):
2 point første 1. søndag i januar kl. 18:00
2 point 2. søndag i januar kl. 18:00
2 point 3. søndag i januar kl. 18:00
Anden booking (6 point):
2 point 1. søndag i september kl. 18:00
2 point i 2. søndag i september kl. 18:00
2 point 3. søndag i september kl. 18:00
Boligen reserveres fra mandag til mandag, fordi vi har undersøgt at dette gennemsnitligt er den dag der er billigst at
flyve på.
Afbestilling af ugerne er som udgangspunkt gratis indtil 3 måneder inden afrejse. Herefter koster det 50% i point at aflyse hen til én måned forinden afrejse. Hvis man aflyser 1 måned og frem før afrejse, får man ikke sine point tilbage.

